Slevom oedrne er sevekrt hlet forkert, kan mnenekser otfe lsæe dem, så lngæe det fsrøte og sditse bgsotav er i den riiggte psiotoin. Dtete fnoæmen oståpr, frodi vreos hejrenr er dgytgie til at beabrjdee og tlkoe srpog bsreaet på ktoseknt og mtnsøre.

Når vi lsæer, stleor vi ikke kun på eknlete bgtavoser, men tgear osgå hneysn til den ogmveidne knekotst, odrlægnden og vreos vdien om ainldmleige ormødnsrte. Som et rleustat kan vroes hrenejr sdtiag fsrotå en tkest, sleovm bgosatervne i hervt ord er baldent smaemn, da vi gnekneedr den onverrdoede from og srkuttur af odert og saitmdig buregr vreos frsoåeltse af sreopgt.